Vidensartikel - 29. okt 2025

Debatindlæg ”Tid til at skolestart følger biologien, ikke traditionen. Hjælp teenagere til større trivsel.”

I en alder af kun 35 år har jeg måske tidligere haft en tankegang, der har været ret sort/hvid. 

Der har i mange år været tale om at flere og flere skoler og efterskoler lader udskolingseleverne møde senere ind. Debatten har ofte kørt efter skolernes ferier. Og helt ærligt. Min tanke har været:

”Sikke en omgang fis. Vi andre har overlevet, så hvorfor skulle de unge i dag ikke kunne klare det? Vores børn og unge er kompetente. Lad os i stedet hjælpe dem godt på vej ind i voksenlivet. Give dem nogle gode strategier.”

Jeg er blevet klogere..

I mit arbejde som pædagog har forældre ofte, spurgte til søvn. Jeg har svaret på bedste vis, kærligt, omsorgsfuldt og efter bedste mening. Men helt ærligt. Pædagoger undervises ikke i søvnens betydning. Underligt nok, når en af vores vigtigste funktioner er, at ”fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud,”.

I februar 2024 blev jeg færdiguddannet søvnvejleder hos Center for Børn og Unges Søvn. Jeg har fået en rygsæk fyldt med værktøjer, fået aflivet nogle ret sejlivede myter undervejs og fået mig en masse evidensbaseret viden.
En viden om neurobiologi, som bl.a. fortæller mig, at teenageres døgnrytme forskydes. Melatoninkurven stiger simpelthen senere, så de bliver senere trætte.
Man mener, at det er et levn. Et levn fra dengang teenagere skulle ud at være voksne – ligge afstand til forældrene og begynde at klar sig selv. (Jo jo bevares, teenagere gider sjældent deres forældre, men de fleste bor da alligevel hjemme)
Egentlig, give det god mening.

Vi bruger 1/3 del af vores liv på at sove. De færreste ved hvor stor betydning søvn har for vores krop og sind. Søvn er en superkraft – og den er livsnødvendig.

Når døgnrytmen forskydes, men vækkeuret stadig ringer på samme tid som det plejer, fordi mødetiden på de fleste skoler er kl. 8.05, mangler mange unge ca. en times søvn. Så hvorfor ikke lade udskolingseleverne møde senere og få skabt større trivsel? 

Hypotese eller fakta?

Flere skoler har lavet forsøget og videnskaben bakker det op. 
En stor amerikansk undersøgelse fandt, at bare 30 minutters senere mødetid i gennemsnit gav teenagere en halv times mere søvn pr. nat. De unge gik nemlig ikke senere i seng af den grund. Resultatet? Bedre humør, højere koncentration og færre elever, der sad og nikkede i timerne.

Og det er ikke kun i USA at senere mødetid har positiv effekt. Flere danske skoler, bl.a. i Silkeborg, har prøvet senere mødetider. Effekten var tydelig: Mindre træthed og bedre trivsel.
I lokalområdet har vi en efterskole der går forrest. Efterskolen Spir inddrager mobiltelefoner kl. 22 for at hjælpe de unge til ikke at blive forstyrret af skærmlys og notifikationer inden sengetid kl. 23.30. Det lyder måske sent, men deres skoledag starter først kl. 10 med en fælles morgensamling.

Ved at rykke mødetiden til lidt senere på morgenen, får vi gladere unge mennesker, hvis koncentration bliver bedre, karakterer højere og mere oplagt unge der deltager mere i undervisningen. Ved at give de unge en smule mere søvn, så giver vi dem samtidig bedre forudsætninger for at kunne rumme følelser, forskellighed og uforudsigelighed bedre. Hvilken lærer ville ikke nyde det?

Der skal helt klart skabes en kulturændring. En forståelse for søvnens betydning og forskellen på kronotyper. (A- og B- mennesker og alle os midt i mellem)

Nogle lærer vil bedst kunne lide at arbejde om morgenen, lægge forberedelse og møder der. Andre føler sig mest effektive senere på dagen. Og mon ikke lærerne synes det er markant federe at undervise oplagte unge der deltager i undervisningen, frem for dem der sidder og sover i timerne?

Vores samfund er for det meste indrettet til A-mennesker (Dem er der står tidligt op og bedst kan koncentreret sig om formiddagen), men måske vi skal tage en snak – have en debat om, om der ikke er noget vi kan ændre på for at skabe mere ligevægt?

Det handler i bund og grund om trivsel. Søvn er ikke noget, vi kan skære fra. Det er brændstoffet for både læring, følelser og relationer. Giver vi de unge lidt mere af det, får vi også stærkere, gladere og mere robuste unge mennesker.

Jeg ved der ligger en masse praktik i det at ændre udskoling elevernes mødetid.
…men mon ikke der sidder nogle innovative mennesker et sted, der efter en god nats søvn kan se løsningen på problemet?

Det er tid til at prioritere søvn.

Faktaboks:
Søvn er kompleks, men her er hvilke egenskaber søvnen bl.a. har, hvis du får nok af den.

• Bedre koncentration, bedre hukommelse, hurtigere problemløsning og læring af nyt 
• Mindre irritabilitet, bedre humør, bedre til at håndtere stress og sociale relationer.
• Bedre immunforsvar; reguleret appetit og vægt; lavere risiko for sygdomme
• Mindre risiko for depression, angst; højere trivsel.
• Mindre risiko for ulykker (trafik etc.), bedre præstation i sport og fritidsaktiviteter.